Ø-mærket

Som forbruger skal du kunne stole på, at den vare, du køber som økologisk, rent faktisk også er det. Derfor er der regler, mærkning og omfattende kontrol. Det røde Ø-mærke er din garanti for, at reglerne for økologisk produktion er blevet overholdt.

17.09.2013  

Tillid er alfa og omega

Tillid fra forbrugerne er noget af det vigtigste for økologiske producenter. Uden en høj grad af tillid, er det umuligt at opbygge et marked for produkter, der generelt er dyrere end de konventionelle.

Derfor er regler, mærkning og kontrol helt afgørende. Økologer bliver grundigt kontrolleret for at sikre, at alle lever op til reglerne.

Hvis du gerne vil se de præcise regler for, hvad man må og ikke må i den økologiske produktion, kan du finde dem på:

Her er det muligt at søge i alle danske love og bekendtgørelser. Vælg "økologi" eller "økologiske fødevarer" som søgeord.

Du kan også finde mere information om økologi, love og regler hos Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriet:

Mærkning af økologiske varer

Økologi, regler og mærkning af økologiske varer kan være forskellige fra land til land. Der er dog et fælles EU-regelsæt for økologi i EU-lande.

Hvornår må man kalde noget økologisk?

I EU er betegnelsen økologisk forbeholdt produkter, der kommer fra landbruget, og som lever op til EU forordningen om økologisk produktion. EU forordningen er et detaljeret regelsæt for både økologisk planteproduktion og dyrehold. Alle varer, der sælges i EU med betegnelsen økologisk, biologisk, organisk eller lignende, skal derfor som minimum leve op til disse krav.

EU kræver årligt tilsyn med økologi

EU's forordning kræver kontrol af de økologiske landmænd mindst én gang om året. Det kan enten være et privat kontrolorgan eller som i Danmark staten (NaturErhvervstyrelsen), der varetager kontrollen. Under alle omstændigheder skal myndighederne føre tilsyn med kontrolorganet.

Godkendelse af importerede økologiske varer

Myndighederne skal desuden godkende import af økologiske varer, der kommer fra lande udenfor EU. Fx kaffe fra Sydamerika eller te fra Indien. Også i disse tilfælde skal produktionen hele vejen igennem være kontrolleret af et kontrolorgan, som EU har godkendt. Med andre ord har en EU-godkendt kontrollør med jævne mellemrum besøgt kaffe- eller teplantagen, når ordet 'økologisk' står på den pose med kaffe eller te, som du har købt i en dansk butik.

EU og regler for økologi

Det er forholdsvist nyt, at EU har regler for økologi. Reglerne for planteproduktion kom i 1992, og reglerne for dyrehold er først trådt i kraft i år 2000. I 2009 trådte en ny EU-forordning om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter i kraft. Den seneste forordning sikrer en større harmonisering af økologireglerne i alle EU lande. Det betyder, at der er fælles minimumsregler for den økologiske produktionsmetode og økologiske produkter i hele EU, og det enkelte land kan ikke længere have individuelle, statslige særregler.

Da den Europæiske Union strækker sig fra det allernordligste og helt ned til Sydeuropa og ind i Østeuropa, kan der kompenseres for lokale klimatiske, kulturelle og strukturelle forskelle gennem forudsete fleksibilitetsregler.

Strammere regler for økologi i Danmark

I Danmark har vi traditionelt set haft strammere statslige krav til den økologiske sektor end i de andre EU-lande. Det er ikke længere muligt, efter de harmoniserede EU-regler trådte i kraft. For at bevare den særlige danske økologi og forbrugernes tillid, har de økologiske virksomheder og landmænd, i samarbejde med Økologisk Landsforening, Mejeriforeningen og Dansk Landbrugs Økologiudvalg, indgået aftaler i privat regi. Det er såkaldte brancheaftaler, der sikrer, at de vigtigste af de danske særregler for økologi er videreført i praksis efter 1. januar 2009. Her kan du se en oversigt over brancheaftalerne.

Internationale regler for økologi

Globalt har den internationale økologisammenslutning IFOAM, der har eksisteret siden 1972, dannet ramme om og været inspirationskilde for økologiske regler. Deres "rammeregelsæt" IFOAM Basic Standards er udgangspunkt for en lang række private kontrolorganisationers regler. Også den internationale ramme for økologi under Codex Alimentarius (FAO/WHO fødevarestandard) har taget udgangspunkt i IFOAM's rammeregelsæt.

De forskellige økologi-mærker

EU's mærke

Dette mærke skal bruges på produkter, der både lever op til EUs økologi-regler og er fremstillet i et EU-land.

Det danske Ø-mærke

Det danske Ø-mærke er forbeholdt varer, hvor danske myndigheder har kontrolleret varen fysisk. Det vil sige, at varen i det mindste skal være pakket i Danmark. Reglerne, der ligger til grund for Ø-mærket er EU reglerne. Desuden har vi i forhold til danske producenter nogle få strammere tolkninger af EU reglerne.

Private mærker

Private organisationer kan have egne regler og andre krav til kontrollen, der er strammere, og det vil de gerne henvise til via deres eget mærke. De private regler må på intet punkt stille mindre krav til produktionen, end EU's regler gør.

Eksempler på private mærker