ØKO-KVÆG GIVER LIV TIL ØKOSYSTEMET
Økologisk kvæg er en vigtig del af vores økosystem og uundværligt, når vi ønsker at opretholde en rig natur med en mangfoldighed af insekter, fugle, pattedyr og planter. Det skyldes, at det økologiske kvæg skal på græs fra april til november, hvor dets efterladenskaber og adfærd skaber levesteder, næring og grobund for en bred vifte af arter og en sundere jord.
Vidste du at...?
Kvæg i Europa må få ikke få væksthormoner, der kan fremskynde vækst eller ændre deres naturlige reproduktionsmønstre.
Derudover er kvæget helt unikt, fordi det kan leve af græs og ikke skal have foder i den periode, hvor det er på græs. Kvæg omsætter altså markens græs til kød, som vi mennesker kan leve af. Malkekøer får dog som regel andet foder som supplement til græsset.
Kvæg er også en vigtig del af det regenerative landbrugssystem, som vinder frem i landbruget lige nu. I det regenerative system er husdyrene et aktiv, som gør økosystemet tjenester ved fx at opbygge en sund jord, bidrage til flere insekter og skabe levesteder for et rigt planteliv.

Når du vælger økologisk oksekød og mejeriprodukter, er du med til at sikre mere biodiversitet og høj dyrevelfærd.

MERE LIV I NATUREN
Når økologisk kvæg kommer på græs, er det ikke kun til glæde for dyrene selv. Naturen og mængden af forskellige arter nyder også godt af græssende kvæg. Det skyldes, at økologisk kvæg lægger kokasser på marken, som er bo og spisekammer for mange insekter bl.a. den lakrøde møgbille, som er føde for fugle, mens fuglene er føde for rovdyr som fx ræv og lækat. Møgbillen og andre insekter har fået svære levevilkår gennem de årtier, hvor den konventionelle produktion har lukket kvæg på stald. I økologisk produktion skal kvæget på græs i sommerhalvåret, og dermed bidrager deres kokasser til, at insekterne får levesteder, så fugle og andre dyr får adgang til insektføde. Græssende kvæg bider også græsset ned, hvilket gør det nemmere for fugle som fx stæren at finde føde på marken.

MINDRE KLIMABELASTNING PR. HEKTAR
Der er et øget fokus på, hvordan kvæg påvirker vores klima. Det er bl.a. udledningen af metan fra kvægets bøvser, der belaster klimaet. Det konventionelle landbrug er i 2025 blevet påbudt at blande det metan-reducerende tilsætningsstof Bovaer eller fedt i dyrenes foder. Bovaer er ikke en mulighed for økologiske landbrugere, da det strider mod økologireglerne. Til gengæld viser forsøg, at kvæg på græs udleder mindre metan i forårsmånederne end det kvæg, som lever i stalde. Når kvæg er på marken, er en stor del af dets foder græs. Dermed skal der anvendes mindre proteinrigt tilskudsfoder, hvilket giver en mindre klimabelastning. Det græssende kvæg sikrer desuden en høj kulstoflagring i jorden. Det er ikke bare godt for klimaet, men også for jordkvaliteten. Når kvæget er på stald i vintermånederne, er det muligt at supplere foderet med fedtholdige fodermidler som fx afskallet havre eller raps for at reducere kvægets metanudledning. Fedtstofferne sænker dannelsen af metan, da de ikke gærer i kvægets vom, som fx kulhydrater gør.

HØJ DYREVELFÆRD
Alt økologisk kvæg over 6 måneder skal på græs i sommerhalvåret fra april til november. Kalve på 4-6 måneder skal ud fra maj til september. Livet under åben himmel giver dyrene mulighed for at bruge deres sanser, motionere og æde græs o.a. planter. Kvæg på græs lægger kokasser direkte på marken, hvilket reducerer metan-udledningen i forhold til gødning, som afsættes i stalden. Det betyder også, at omsætningen af det organiske materiale kan gå i gang med det samme i stedet for at ligge i stalden for derefter at blive kørt ud på marken. I vintermånederne kommer det økologiske kvæg på stald, hvor der er god plads, og hvor det får en stor andel grovfoder, som øger kvægets sundhed og trivsel.
Vidste du at...?
Økologisk kvæg er værdifulde producenter af naturlige næringsstoffer, når de spiser græs og gøder jorden med deres afføring.
Det bæredygtige kredsløb skaber frugtbarhed og stimulerer væksten af afgrøder, så man samtidig undgår at bruge kunstgødning og kemikalier i produktionen af kvægets foder- og dermed i fødevareproduktionen.