Oplev Økologisk Høstmarked hos Grennessminde

Du kan komme til Økologisk Høstmarked hos Grennessminde lørdag den 6. september fra kl. 10.00 - 16.00

Ikke langt fra København, i smukke og naturskønne omgivelser, ligger Grennesminde, som er en socialøkonomisk virksomhed med økologisk gartneri, bageri, dyrehold, café & gårdbutik. På områdets marker og i store drivhuse dyrkes der økologiske tomater, agurker, squash, forskellige slags kål, krydderurter og blomster. 

Tag familie og venner med til en sjov dag i det fri, hvor I har rig mulighed for at plukke og høste grøntsager, hilse på dyr og prøve en masse aktiviteter på deres store naturområde. Hvis vejret er til det, kører de traktoren i stilling og gør hestene rideklar. 

Gårdbutikken
Grennesminde har en hyggelig gårdbutik med tilhørende café. Her er det muligt at købe økologiske planter og grøntsager, som dyrkes på stedet samt finurlig brugskunst og genbrug. I gårdbutikkens café kan man købe økologisk brød, boller og kage fra Grennessmindes eget bageri. Sæt f.eks. tænderne i en kanelsnurre, høj snegl, brownie eller tebirkes. På disken er der også altid friskbrygget kaffe, te, kakao og saft. 

Aktiviteter til Økologisk Høstmarked hos Grennessminde:

Lav dit eget snobrød over bål

Hils på de mange forskellige dyr

Ponyridning

Ansigtsmaling

Spil og aktiviteter på græsplænen

Nyd stedets økologiske forplejning

Køb produkter som de unge hos Grennessminde har produceret

Godt at vide

Grennesmindes adresse er: Snubbekorsvej 16 – 18, 2630 Taastrup

Det er tilladt at medbringe hunde på denne gård, de skal dog altid være i snor.

Gården er velegnet til folk i kørestole og gangbesværede.

Hav tålmodighed med de unge på stedet.

Lær Grennesminde bedre at kende

Find alle værter for Økologisk Høstmarked her