
Samsøs økologer inviterer til høstmarked den 6. september
Du kan komme til Økologisk Høstmarked hos Samsø Bryghus lørdag den 6. september fra kl. 11.00-16.00.
Samsø Bryghus café og butik slår igen i år dørene op til Økologisk Høstmarked i selskab med mange af øens andre engagerede økologer. Bryghuset er en lille, familiedrevet gård på 26 hektar, som har været økologisk siden 1990. I dag drives gården af Inger og Kim, der både står bag caféen, butikken og det lokale bryggeri.
På markerne dyrkes økologiske grøntsager, humle og lucerne, og gården rummer også et stykke skov. En flok grise og geder hører til, men de græsser frit nogle kilometer væk fra selve gården.
Til høstmarkedet har Samsø Bryghus inviteret en række af øens økologiske producenter til at præsentere deres varer. Her kan du smage og købe alt fra frisk frugt og grønt til mel og drikkevarer, og få et unikt indblik i Samsøs mangfoldige økologiske landskab.
Gårdbutikken
I løbet af besøget vil det være muligt at købe alt det, som Samsø byder på af lækre økologiske råvarer. Du kan bl.a. købe økologiske grøntsager, øl, mel, kød, honning, æg og meget mere fra de forskellige økologiske boder.
Det vil også være muligt at købe frokostretter fra cafeen, produceret af gården egne økologiske råvarer, samt øl, saft, kage og meget mere.
Aktiviteter til Økologisk Høstmarked hos Samsø Bryghus:
Oplev den gode markedsstemning og snak med de økologiske producenter
Godt at vide
Samsø Bryghus' adresse er: Østre Ringvej 22, 8305 Samsø.
Det er ikke tilladt at medbringe hunde på denne gård.
Det er tilladt at medbringe hunde i snor, men hundene må ikke komme ind i caféen og butikken.
Gården er velegnet til folk i kørestole og gangbesværede.