CITRUSGLØG
INGREDIENSER
Fyld
100 g tørrede tranebær
1 dl Cointreau
Gløgg
2 appelsiner
8 hele kardemommekapsler
20 g frisk ingefær
1 liter æblemost
3 dl friskpresset appelsinsaft
6 hele nelliker
1 hel stang kanel
10 peberkorn
2 spsk. fast honning
1 flaske tør hvidvin
3 dl Cointreau
Servering
2 klementiner
1 appelsin
5 kumquats
6-8 personer
Det skal du gøre:
Hæld tranebær og Cointreau i en bøtte. Luk den til, og lad dem trække på køl natten over.
Skræl den yderste skal af appelsinerne med en tyndskræller eller kartoffelskræller, og pres saften af dem – der skal blive 3 dl.
Knus kardemommekapslerne, og skær ingefæren i skiver. Hæld det hele i en gryde sammen med æblemost, appelsinsaft, nelliker, kanel og peber. Lad det simre i 10-15 minutter under låg. Sigt det hele, kog op igen, og tilsæt honning. Tilsæt vin og Cointreau, og hold nu gløggen lige under kogepunktet.
Skær citrusfrugterne i skiver. Servér gløggen i en stor kande med de udblødte tranebær og skiver af citrusfrugter.
Opskriften er udarbejdet af Louisa Lorang.