ØKOLOGISK FOCACCIA STEAK SANDWICH

INGREDIENSER

Til 4 personer

Focaccia

20 g øko gær
430 g vand
2 spsk. øko olivenolie
1 spsk. øko honning
500 g øko hvedemel
2 tsk. salt
100 g øko butterbeans, forkogte
Et par kviste frisk øko rosmarin
Øko olivenolie
Bagte tomater
300 g små øko tomater
2 spsk. øko olivenolie
1 tsk. tørrede øko chiliflager
1 tsk. tørret øko timian
1 tsk. salt


Desuden

200 g øko pesto
100 g øko rucola
250 g oksebøf
1 spsk. øko smør
2 stk. øko burrata
Frisk øko basilikum

Opskrift af: Frederikke Wærens

Til 4 personer

FREMGANGSMÅDE

Focaccia

Rør gær ud i vand i en skål. Tilsæt olivenolie, honning og hvedemel og rør til en klistret masse. Dæk skålen med et fugtigt klæde og lad det stå på køkkenbordet i 15 min.
Fold dejen indover sig selv. Lad dejen stå tildækket igen i 15 min.

Mas butterbeans med en gaffel. Tilsæt salt og butterbeans til dejen. Fold dejen igen og lad den stå 10 min.
Dæk dejen til og lad den hæve i 1 time.

Hæld herefter dejen i en bradepande med bagepapir og olivenolie. Lad dejen hæve yderligere 1 time.

Tænd ovnen på 220 C varmluft. Kom olivenolie på dejen og lav små fordybninger. Drys med flagesalt og rosmarin ovenpå. Bag focaccia i ca. 25-30 min. Tag brødet ud af formen og bag det i yderligere 10 min.

Afkøl herefter på en rist.

Bagte tomater

Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Kom tomater, olivenolie, chiliflager, timian og salt i et ildfast fad og bag i ca. 20 min. 
Smelt smør på en varm pande og lad smørret bruse af. Krydr kødet med salt og peber på begge sider. Steg bøffen 3 min. på hver side. Lad kødet hvile i 5 min.

Skær herefter i tynde skiver. 
Skær focaccia igennem og smør pesto på og top med rucola, tomater, skiver af steak, krydr med salt og fordel burrata og basilikum ovenpå. Skær ud til 4.

Økologisk kvæg er en vigtig del af vores økosystem og uundværligt, når vi ønsker at opretholde en rig natur med en mangfoldighed af insekter, fugle, pattedyr og planter. Det skyldes, at det økologiske kvæg skal på græs fra april til november, hvor dets efterladenskaber og adfærd skaber levesteder, næring og grobund for en bred vifte af arter og en sundere jord.

Kampagnen er støttet af Kvægafgiftsfonden

Måske du også kunne være interesseret i...