
ØKOLOGISK HINDBÆR-PÆREGRØD
INGREDIENSER
2 øko pærer (200 g)
1 tsk øko vaniljesukker
50 g øko hindbær, evt. frosne
1 dl vand
5 dråber øko citronsaft
Evt. et nip øko sukker
FREMGANGSMÅDE
ØKOLOGISK HINDBÆR-PÆREGRØD
FRA 4 MDR * KAN FRYSES
Skær pærerne med skræl i mindre stykker. Kom pærestykkerne uden kernehus i en gryde sammen med vaniljesukker og vand. Kog under låg i ca. 10 minutter til pærerne er møre. Tag låget af og damp grøden lidt ind. Blend pærerne i gryden til skrældelene er findelte.
Hak hindbærrene let. Tilsæt bærrene til gryden og kog dem møre under let omrøring. Smag hindbær-pæregrøden til med lidt af citronsaften og evt. et nip sukker. Server frugtgrøden kold eller lun sammen med majs-hirsegrød eller som dessert efter grøntsagsmos.
Opskrifterne må gerne kopieres, hvis Økologisk Landsforening angives som kilde.
FÅ FLERE TIPS, TRICKS OG OPSKRIFTER TIL DIN BABYS FØRSTE SKEMAD

Klar til mad - fra 4 til 6 måneder
Nogle børn er parate til at spise mad, når de er 4 måneder, andre kan vente til de er 6 måneder.

Det må dit barn spise - fra 4 måneder
Maden før 6 måneder skal bestå af korn, grøntsager, frugt og fedtstoffer.

Det rene barnemad
Vi har lavet et babyunivers for at hjælpe dig og dit barn godt i gang med den første mad.
Når du vælger økologiske frugter og grøntsager, sparer du dit barn for rester af sprøjtemidler