Foodprep

Start med at gøre det klart for dig selv, hvor foodprep vil gøre den største forskel i jeres hverdag. For nogle er det morgenmaden, der er presset, for andre er det mellemmåltiderne eller aftensmaden i ulvetimen. Sæt ind dér, hvor behovet er størst, det gør det både mere overskueligt og realistisk at holde fast i.

Du behøver heller ikke have ét bestemt mål med din foodprep. Måske vil du spare tid, mindske madspild eller bare skabe mere ro omkring måltiderne. Uanset hvad, handler det om at finde en løsning, der passer til jer.

Pas samtidig på ikke at starte for ambitiøst. Det kan være fristende at ville forberede det hele på én gang, men det bliver hurtigt uoverskueligt. Start i det små, fx ved at skylle og snitte frugt og grønt eller forberede et par måltider. Når det begynder at føles som en naturlig del af hverdagen, kan du stille og roligt bygge mere på.

Det kan virke simpelt, men et godt overblik er afgørende, hvis dinfood prep skal fungere i praksis. Kig på hvordan jeres uge ser ud, gerne i forbindelse med indkøb eller en fast prep-dag.

Overvej hvornår I er hjemme, hvornår det bliver travlt, og hvor der er brug for nemme løsninger. På den måde kan du tilpasse din madplan og dine forberedelser til jeres faktiske hverdag.

Det mindsker risikoen for at lave mad, som ikke bliver spist. Samtidig kan det være en fordel at vælge retter, der er fleksible, og som kan gemmes i køleskabet eller fryses ned, hvis planerne ændrer sig.

Et godt basislager gør foodprep langt nemmere i hverdagen. Når du har de vigtigste råvarer ved hånden, kan du hurtigt få et måltid til at hænge sammen, også på de travle dage.

Du behøver på ingen måde have alt på lager, men det kan være en god idé at tænke disse ting ind:

• Basisvarer som ris, pasta, gryn og mel
• Bælgfrugter, konserves, krydderier, olier
• Mejeriprodukter (mælk, ost, smør osv), æg og lidt pålæg (som fx økologisk smøreost)
• Modermælkserstatning (til at berige grød, mos og anden mad)
• Grøntsager og frugt - gerne både friske og fra frost. Her kan du med fordel tænke i sæsonens økologiske råvarer.

Økologisk frugt og grønt indeholder generelt færre rester af sprøjtemidler, og for mange familier kan det være en enkel måde at prioritere lidt ekstra omtanke i hverdagen. Basislageret er også et oplagt sted at vælge økologisk. Mange tørre varer og
basisprodukter har lang holdbarhed og bruges ofte, og her kan det være en nem måde at prioritere økologi i hverdagen - uden at det nødvendigvis gør den store forskel i budgettet. Samtidig er der ofte færre tilsætningsstoffer tilladt i økologiske fødevarer, hvilket kan være en ekstra fordel i de produkter, man bruger igen og igen.

Når basislageret er på plads, bliver det både nemmere at spare tid i køkkenet og at få brugt de råvarer, du allerede har.

Gå i gang med at skylle og snitte frugt og grønt, så snart du kommer hjem fra dine indkøb.

Pak eventuelt kiks, nødder, knækbrød o. lign. ud og del dem op i mindre portioner, som du putter i små poser eller bøtter. Så er de lige klar til at tage med i tasken eller til at hive op af skuffen, når den lille sult melder sig.

Når du laver mad, så lav store portioner, så der er rester tilbage til dagen efter eller til at putte i fryseren. Og tænk gerne over, at lave retter, som du kan forvandle til flere forskellige måltider.

Her får du nogle forslag til, hvordan du kan genbruge dine retter:

• Kødsovs/vegetarisk udgave → tacos, lasagne, chili con/sin carne eller burritos
• En hel kylling → sandwich, supper, salater, tærter, tortillas, wraps
• Grød og mos → fryses eller laves til klatkager, muffins, pandekager eller bruges i brød
• Linser, bælgfrugter → bruges i bagværk, blendes i sovs
• Pizzadej → lav ekstra portioner og frys ned

Hvis du laver grøntsagsmos til baby, så lav ekstra stor portion og brug det til aftensmaden til hele familien. Du kan også fryse små portioner ned i fødevaregodkendt emballage, så du altid nemt kan tage lidt op fra fryseren.

Når du tænker i “mad med flere liv”, sparer du både tid og mindsker madspild.