Æggetærte
Opskrift

Økologiske æggetærter med grønt

Fra 6 måneder | Kan fryses

Ingredienser

50 g øko grøntsager (fx 20 g squash, 10 g
babyspinat og 20 g rød peberfrugt)10 g fint revet øko ost, f.eks. parmesan
2 øko æg
Øko rapsolie

Muffin forme, ca. 5 cm i diameter

 

Fremgangsmåde

Riv squashen groft. Finhak peberfrugt og spinat. Riv osten fint. Bland grønt og ost sammen i en skål.

Smør 4 muffinforme med olien. Fordel fyldet i formene. Pisk æggene godt sammen i en skål. Fordel æggemassen hen over grøntsagerne og osten. Bland æg og grønt forsigtigt med en ske eller gaffel.

Bag tærterne ca. 15-20 minutter i en 200 grader varm ovn til de er gyldne på toppen og gennembagte.

Opskrifterne må gerne kopieres, hvis Økologisk Landsforening angives som kilde.

Opskriften er udviklet i samarbejde med Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, der er ernæringsekspert i mad til de mindste.

Flere øko-opskrifter til de mindste

Flere øko-opskrifter til dit barn

Tips og tricks til dit barns første mad

Når du vælger økologiske æg, støtter du høj dyrevelfærd